Oplev det store forårstræk i Nationalpark Vadehavet
10-12 millioner trækfugle gør hvert år ophold i Vadehavet, og maj er en af de allerbedste måneder at opleve dem i. Lige nu kan man bl.a. se nogle af de absolutte langdistance-trækkere, som er på vej fra overvintring i Afrika til ynglepladserne i de arktiske egne. Eksempelvis er det islandsk ryle, strandhjejle og lille kobbersneppe. Maj er også en rigtig god måned til at iagttage de fugle, som yngler i marsken, som for eksempel rødben og stor kobbersneppe. Gode steder at se fugle er: Skallingen, Sneum Sluse, Hønen på det sydlige Fanø, Kammerslusen ved Ribe, Mandø, Rømødæmningen, Ballum Enge og Tøndermarsken.
Kopier og indsæt denne URL på dit websted for at indlejre
Kopier og indsæt denne kode på dit websted for at indlejre